Den jyske hest´s oprindelse

Den jyske hest har ganske som Frederiksborghesten sin oprindelse i den gamle danske stridshest og bondehest, der igen begge nedstammede fra den lille bronzealderhest.
 

Jyden har ikke altid været den svære arbejdshest, som vi kender i dag.

Først i 1800-tallet bliver hesten nemlig landbrugets foretrukne trækkraft ved markarbejdet.

Tidligere brugte man fortrinsvis stude, og hestene var mere reserveret ridning og kørsel.

Især til det sidste formål kunne kraftige dyr nok bruges.
 

Allerede i midten af 1700-årene forsøgte man at forædle den jyske hesterace ved at sætte hingste fra det kongelige Frederiksborg-stutteri til jyske hopper, men det blev ingen succes.

Afkommet var for let. I 1843 importeredes ca. 50 Yorkshire-hingste til det nyoprettede landstutteri på Koldinghus Slot, og ved almindelig krydsningsfrodighed i første led fik man nogle fortræffelige heste.

Det viste sig dog, at de gode egenskaber ikke holdt sig i senere slægtled.
 

Efter en lang, sej kamp mod det statsdirigerede, forfejlede avlsarbejde, lykkedes det at få indsat de få renracede jyske heste, der var tilbage, i et bevaringsarbejde, hvorved racen så småt igen kom til kræfter.
 

Blandt dem der markant gik ind for at bevare den jyske hest var godsejer Harald Branth fra Sdr. Elkjær, som også var blandt det jyske kvægs redningsmænd.
 

I 1862 sendte hestehandleren Louis Oppenheim en rød Suffolk hingst med hvide bagsokker til Danmark.

Den indsattes i avlen med den jyske, som den tilførte så meget godt, at den reddede den jyske race og satte det præg, som den bærer endnu.
 

Oprindelig havde man jyske heste som skimler, brune, sorte og fukse, røde med hvid manke og hovskæg.

I dag er disse sidste altdominerende.

Skimlerne er næsten helt forsvundet, og der er kun ganske få sorte jyder tilbage.
 

I 1950'erne havde man flere hundrede tusinde jyske heste i Danmark.

I dag er der ca. 1000 tilbage.


Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Den_jyske_hest
 

Avlsmål

Den jydske hest er Danmarks nationale trækhesterace. Helt fra midten af 1800-tallet har avlsmålet været en velegnet trækhest til alt forefaldende trækarbejde især i landbruget, men racen fandt også anvendelse som nødvendig trækkraft i byerne. Det gode og arbejdsvillige temperament er en af de mest værdifulde egenskaber hos racen. Avlsmålet er derfor at fremavle en middelstor, harmonisk, muskuløs og trivelig hest med god dybde og bredde og med et arbejdsvilligt, fromt og tillidsvækkende temperament. Det store flertal af jydske heste er i dag røde. Mange har lys pandelok, man og hale. Det er de nationale farver. Enkelte brune og sorte forekommer. For 100 år siden var de fleste brune og sorte.

Hovedet:
Middelstort, velformet og skarpt markeret hoved med forholdsvis store, velansatte ører. Øjnene ønskes store og klare og ikke for højt ansatte. Næseryggen er lige. Hos flere kan der være en tendens til lidt krum næseryg (ravnehoved). En ikke for kort nakke skal give den naturlige forbindelse mellem hoved og hals.

Halsen:
Halsen ønskes velansat, velrejst og velformet med god muskulatur og en let bøjelig overlinie. Underhals og kort, tynd hals er uønsket.

Brystdybde og -bredde:
En særdeles god brystdybde er et særkende for den jydske hest. Dertil en bred bringe og et muskuløst skulderparti.

Ryg og lænd:

Ryggen ønskes middellang, elastisk og muskuløs med et bredt, muskuløst lændeparti. Lav eller stram, lige ryg er uønsket. Lange, hvælvede ribben og en fyldig bug med god dybde bagtil har været et racepræg for den jydske hest og har været med til at skave billedet af den solide trækhestetype.

Kryds:
Middelbredt, muskuløst, regelmæssigt fire sidet med frit ansat hale.

Lår og haser:
Lårene ønskes dybe og brede med muskuløse underlår. Haserne ønskes velmarkerede med god side- og tværbredde. Der ønskes sunde og rene haser. Velbøjede haser har en vinkel på ca. 150 grader.

Underarm og albue:
Underarmene ønskes muskelfyldte og albuerne må ikke være trykkede. Der skal være plads til en hånd mellem albue og bryst.

Lemmerne:
Velstillede, rene og passende føre lemmer er et særdeles vigtigt punkt i avlen.

Forlemmer:
Der ønskes kraftige og tørre knæled og lodretstillede piber med basis midt i knæleddet. Piberne ønskes kraftige, flade rene og tørre. Nederste halvdel af piberne og kodeleddet ønskes beskyttet af fine, bløde hår. Stærkt behårede lemmer er uønskede. Der skal være mindst en hovbredde mellem forlemmerne. Koderne ønskes middellange med passende hældning. Korte, stejle koder samt lange, bløde koder er uønskede. Hovene ønskes store og velformede med gode dragter. Små flade hove er uønskede.

Baglemmer:
Der ønskes velstillede, velmarkerede, kraftige , rene og tørre baglemmer med gode kodeled og gode hove. Med hensyn til særlige ønsker henvises til forlemmerne.

Bevægelse:
Der ønskes en kraftfuld, taktfast, fremadgribende og jordvindende bevægelse med god haseaktion i skridt og trav.


Kilde: Avlsforeningen - Den Jydske Hest
 

Jyden er en kraftig og utrolig stærk koldblodshest, og dens aner går helt tilbage til middelalderen, hvor den blev brugt som stridshest.
Omkring 1850 begyndte man at avle målrettet frem mod den svære trækhest, som ”jyden” er i dag. I 1852 blev hingsten ”Oppenheim” importeret fra England. Han var en blanding af Shire og Suffolk, og på trods af hans korte levetid (6-7 år), fik han et stort antal afkom, der alle besad de egenskaber man ønskede. Seks generationer senere (1893) blev hingsten ”Aldrup Munkedal” født, og denne bliver i dag anset for at være stamfader til racen. Hesten levede i 16 år, og blev far til mere end 1500 føl - heraf blev 454 optaget i stambogen. Næsten alle nulevende avlsdyr kan føres tilbage til ”Aldrup Munkedals” to sønner, ”Høvding” og ”Prins af Jylland”.
Den Jyske Hest skal ifølge avlsforeningen være middelstor, trivelig og med god dybde og bredde. Den skal have et middelstort, velformet hoved med skarpt markerede træk, en velrejst og velansat hals samt en kort, stærk ryg. Desuden skal den have en energisk og regelmæssig bevægelse i skridt og trav og sidst - men ikke mindst - et vågent og arbejdsvilligt temperament. Den mest almindelige farve er rød - ofte med lys pandelok, manke og hale. Brune og sorte heste findes, men er sjældne. Vægten for en voksen hest er 700 – 1000 kg.


Kilde: Carlsberg