Jyske heste kunne trække godstog 

Af Erland Egefors, formand for Eco-Traffic Miljø- og energipolitikken behøver kommensurable størrelser. Matematik og logik kan der kun sammenlignes, hvis størrelserne er af samme surdej, de skal være kommensurable. Derfor har jeg til belysning af Trafikministeriets og DSB's godstransportpolitik opstillet nogle størrelser i artiklen ''Tomme biler koster dyrt'', i Ingeniøren nr. 12/96. Disse størrelser har Jens Lindhard fået galt i halsen i artiklen ''Politik er skyld i manglende gods'' i Ingeniøren nr. 14/96, hvad der fører til nogle misforståelser. Jeg anvender ikke promiller som udtryk for rullemodstand, derimod kilogram, hvorved rullemodstanden for henholdsvis jernbaner og lastbiler direkte kan sammenlignes. Tilmed vil det være muligt at lave historiske sammenligninger, eftersom der er udført forsøg med trækkraftbehovet i forskellige sammenhænge, eksempelvis i Emil Jørgensens ''De danske Redskabs- og Maskinprøver'', Kbh. 1902 og i Grith Lerches doktorafhandling om hjulplove, Herning 1994.

Ved forsøg med Carlsbergs jyske heste viste det sig, at to heste i gennemsnit kan trække 120-260 kg, men at de lejlighedsvis trak op til 520 kg! En jysk hest kan faktisk yde 2 maskinhestekræfter (75 kg/m pr. sekund). En lastbil med en 40 fods container og totalvægt på 44 ton behøver på vandret vej 11,7 HK, fordi rullemodstanden er 19,95 kg pr. ton. For vandret bane er den kun 2,95 kg pr. ton, 44 ton vil derved kun behøve 1,73 HK - eller en enkelt jysk hest!


Kilde: Ingeniøren fredag 26. apr 1996